Svar til: Lilje har ændret farve gennem årene.

Velkommen til DILS.DK Fora Debatforum Lilje har ændret farve gennem årene. Svar til: Lilje har ændret farve gennem årene.

#3158
Bjørn Jacobsen
Deltager

Hej Claus
Først af alt så skifter planter ikke farve det er genetisk bestemt hvilken farve og udseende man har. Det er muligt at manipulere farver enten ved at ændre på jordens sammensætning eller direkte ved at tilsætte farvestoffer til vandingsvandet. Det er sidst set med hvide orkideer. Ved at ændre på jordens sammensætning, ændre surhedsgraden eller tilstedeværelsen af forskellige sporstoffer, jern mangan osv. kan man påvirke farvernes intensitet og nuance, men ikke skifte farve.
Men hvad kan så være en mulig forklaring:
1. Den hvide lilje er forsvundet (udkonkurreret) af andre liljer. Hvis den hvide lilje har stået sammen med andre liljer.
2. Andre liljer har ”forurenet” det sted som var tiltænkt den hvide lilje. Med forurenet menes at et skæl eller blot et stykke af et skæl ved en fejl er blevet flyttet til den placering, den hvide lilje havde. Udover stykker af skæl kunne det være bulbiller eller stængelløg og fremmede frø.
3. Sidst så kunne det være frø fra den hvide lilje selv. En selvbestøvning vil give planter med andre farver end blot hvid, typisk vil farven orange forekomme da forældre planterne alle nedstammer fra krydsninger med planter hvor orange forekommer.
Hvad kan der gøres ved det:
1. Jeg tror du må indse at den hvide lilje er væk, eller i bedste fald er repræsenteret ved en eller flere af de blomsterstilke, som forhåbentlig findes omkring den orange lilje. Hvis det er muligt så flyt alle løg store som små til et sted hvor de kan passes med gødning og vand en sæson eller to, for at alle tilbageblivende løg har vist blomster og dermed afsløret om der er mere materiale tilbage af den hvide.
Held og lykke!
uddybende spørgsmål kunne være:
Hvilken type var/er det?
Hvor er den købt?